• Flying Tiger og DSV begraver trecifret millionstrid med forlig

    المصدر: BDK Finans / 02 أغسطس 2024 04:35:27   America/New_York

    Det danske logistikfirma DSV og selskabet bag Flying Tiger Copenhagen, Zebra, har begravet stridsøksen og indgået et forlig i en sag om en halv milliard kroner. Det oplyser Sø- og Handelsretten, skriver mediet Shippingwatch. Butikskæden Flying Tiger trak fragtgiganten i retten på baggrund af en toårig aftale, der blev indgået mellem de to parter kort før coronapandemien, der lagde logistikmarkedet under pres. Aftalen mellem de to parter var ifølge mediet Finans til en fast pris. DSV valgte ifølge butikskæden alligevel at hæve priserne, da pandemien satte sit tydelig spor på fragtmarkedet, skrev Finans i marts sidste år. I Flying Tigers optik var det et brud på kontrakten, hvilket var en del af grunden til, at kæden tog sagen i retten. Derudover mente Flying Tiger også, at DSV ikke leverede den plads på containere, som kæden var blevet lovet. Shippingwatch skriver, at moderselskabet til Flying Tiger, Zebra, krævede 500 millioner kroner af DSV, da det er det, selskabet har vurderet, butikskæden har betalt for meget for fragten. /ritzau/ https://www.berlingske.dk/business/flying-tiger-og-dsv-begraver-trecifret-millionstrid-med-forlig
شارك على،